|
Gabrielle Strugaard - kontorvikar Siden 2003 har jeg været heldig at blive sendt ude i nogle rigtigt gode job. Ikke to virksomheder har lignet hinanden, og deler jeg mine kvalifikationer op i en spændvidde fra 1 til 10, har jeg haft brug for hele skalaen.
Det har været særdeles udviklende – både fagligt og menneskeligt. Jeg havde ikke troet, det var muligt at få så meget ”on the job training”.
Samarbejdet med Assistance kan jeg med sindsro fremhæve. Det er trygt at have en base, der er professionel, smidig og villig til at tilgodese ens behov. At jeg blev valgt til årets vikar gør naturligvis ikke arbejdsglæden mindre.
Susanne Tobiasen - kantinevikar Vikarbranchen har de seneste 2 år bare været sagen for mig, og det er blevet til mange vikariater for Assistance. Jeg har dog ikke planer om at være vikar permanent, men snupper gerne et par år mere og udnytter chancen for god og ”gratis” on-the-job-training.
Jeg føler snart at have set samtlige af markedets opvaske- og kaffemaskiner, ligesom jeg har været med til at tilberede et væld af spændende buffeter. Finere madlavning er ikke mit speciale, men jeg bliver så absolut bedre og bedre. Øvelse gør mester.
Jeg er meget glad for kontakten til Assistances Kantineafdeling og for de arrangementer, de arrangerer for os.
Henning Tuxen – lagervikar Ærlig talt blev jeg vikar af nød, da jeg var lidt oppe i årene og ikke følte, arbejdsmarkedet længere havde brug for mig. Det blev der heldigvis lavet om på hos Assistance. De seneste fem år har jeg ”optrådt” på rigtigt mange forskellige arbejdspladser, og det er en rar udfordring at møde nye, spændende mennesker med lige så mange holdninger. Faktisk synes jeg, at jeg lærer noget nyt hvert eneste sted. At jeg fra tid til anden bliver bedt om at komme igen til ”gamle” kunder giver et ekstra pift til selvtilliden.Hos Assistance sætter jeg pris på den personlige kontakt. Her føler jeg, at man ikke kun bliver betragtet som et nummer i rækken, men at jeg regnes for en helt speciel person med mine personlige ønsker og behov. Det har imponeret mig, at der bliver lyttet til kritik, og jeg ser frem til, at Assistance fremover vil oplyse endnu mere om den kunde, man skal ud til.
|