|
Er der mulighed for at få fast job? Vikarstillinger kan ofte være indgangen til en fast stilling. Vi prøver, så vidt det er muligt, at opfylde dine ønsker, således at du er en tilfreds medarbejder og god repræsentant for Assistance. Vi ved, at hvis du er tilfreds, så udfører du også et godt stykke arbejde. Dette belønnes ofte med en fast stilling.
Hvad er normal arbejdstid Arbejdstiden kan være meget varieret. Det mest normale er dog, at du arbejder 37 timer om ugen. Aften, nat og weekendarbejde er også en mulighed.
Hvad er varigheden af vikararbejde typisk? Vi tager hensyn til dine ønsker, og der er muligheder for både lange og kortere perioder. Dvs. både enkeltdags vikariater og vikariater/projektarbejde af måneder eller års varighed.
Hvem er min arbejdsgiver? Assistance er din arbejdsgiver. Vi udbetaler din løn, feriepenge, m.m. Vi tilbageholder din A-skat, ATP, mm. Vi fungerer som en hvilken som helst anden arbejdsgiver.
Hvilke typer job har I? I dag assisterer vi virksomheder over hele Danmark med besættelse af vikariater og rekrutteringer til både faste og tidsbegrænsede stillinger inden for følgende fagområder: Demontratricer, Indkøb, Kontor & Administration, Køkken & Kantine, Lager & Produktion, Regnskab & Økonomi, Rengøring, Salg & Marketing, Sundhed samt Teknik & IT.
Hvad forventer Assistance af en vikar? Først og fremmest forventer vi, at du løser den opgave, du bliver stillet over for. Som vikar hos Assistance er du vores ansigt ud ad til. Det er derfor vigtigt, at du har den rigtige holdning til det arbejde, du skal udføre. Ønskeprofilen er fleksibel, lærenem, initiativrig, loyal og mødestabil.
Hvilken løn kan jeg forvente? Lønnen afhænger, ligesom ved et fast job, af kravene til dine kvalifikationer, typen af arbejdsopgaver samt ansvar.
Hvor tit får jeg udbetalt løn Din løn bliver udbetalt torsdag i ulige uger og betales bagud for de sidste 14 dage, du har arbejdet. For at få udbetalt løn skal du udfylde en timeseddel, som du får udleveret af Assistance.
Får jeg løn under sygdom? Du får udbetalt dagpenge under sygdom i overensstemmelse med gældende dagpengelov. Hvis du har været ansat hos Assistance i mere end 8 uger får du sygedagpenge udbetalt fra Assistance. Hvis du har arbejdet mindre end 8 uger, får du udbetalt sygedagpenge fra den kommune, hvor du bor.
Barns 1. sygedag betragtes ikke som en sygedag, men følger gældende overenskomst på arbejdsområdet.
Får jeg feriepenge? Der bliver afregnet feriepenge til Feriekonto, derfor er der ikke løn under ferie. Feriegodtgørelsen udgør 12,5% af din løn i optjeningsåret. Når du skal have underskrevet dit Feriekort, er du velkommen til at sende det til os.
Udbetaler I 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)? For at være berettiget til 1., 2. og 3. ledighedsdag skal du være ledig, medlem af en A-kasse og have arbejdet 74 timer inden for de sidste 8 uger. Du skal selv gøre opmærksom på, at du skal have G-dage udbetalt.
Tilbage
|